Hvad skal man kigge efter hvis man gerne vil købe vaskemiddel som hverken er skadeligt for en selv eller miljøet? Det vil jeg gerne give dig svar på her i mit første blogindlæg, da vores tøj og sengetøj konstant er i tæt forbindelse med huden og har stor påvirkning på miljøet.

 

Den hurtige:

Den billigste mest miljøbeviste tøjvask opnås ved brug af vaskenødder som kan købes på nettet. Ellers er det vigtigt at gå efter svanemærkede eller blomstermærkede vaskemidler, da der stilles skrappere krav til disse i forhold til almindelige vaskemidler. Doser vaskepulveret, da det belaster miljøet hvis du overdoserer vaskemidlet når du vasker tøj. Det øger også risikoen for sæberester, der kan irritere huden. Brug vaskemiddel I pulverform I stedet for flydende vaskemiddel da de indeholder flere konserveringsmidler.

Skyllemiddel bør undgås helt, da det indeholder parfume og er skadeligt for miljøet. I stedet kan man tilsætte æterisk olie for duft eller eddike for blødere tøj i skyllekammeret. Tør dit tøj uden for eller på et tørrestativ da unødig brug af tørretumbler er dårligt for miljøet og din elregning.

Den interesserede – 6 hurtige råd:

  • Vask ved lavest mulig temperatur.
  • Fyld altid maskinen helt.
  • Dosér i forhold til vandets hårdhedsgrad og hvor beskidt tøjet er, og følg anvisningerne.
  • Ved allergi over for husstøv vaskes sengetøj altid ved 60 °C. Vask ved 60 °C i tilfælde af smitsomme sygdomme.
  • Brug ikke skyllemiddel
  • Tør dit tøj uden for eller på tørrestativ, da unødig brug af tørretumbler er dårligt for miljøet og din elregning.

Den motiverede – Svanemærket, Blomsten og Den Blå Krans:

Både Svanen og Blomsten stiller skrappere krav end loven i forhold til, hvad vaskemidler må indeholde af kemiske stoffer. Stoffer, som er klassificeret kræftfremkaldende, mutagene eller skadelige for reproduktionen, må f.eks. ikke være indeholdt i de miljømærkede produkter. Den blå krans viser, at foreningen Astma-Allergi Danmark har vurderet koncentrationen af indholdsstofferne i forhold til risiko for allergi. Vaskemidlerne med den blå krans må ikke indeholde ”unødvendige” indholdsstoffer, som f.eks. farvestoffer og parfume. Mærket Grøn Balance klarer sig dårligst i test ifølge TÆNK så undgå det.  Jeg har selv haft de bedste erfaringer med Irmas vaskepulver som fås i vasketabs, og er derfor nemme at dosere.

Læs mere om dette: http://www.forbrugerkemi.dk/kemi-i-din-hverdag/hjemmet/rengoring/tojvask/vaskemiddel/fakta-om-vaskemiddel

ProductDetail184261.jpg

Den Dedikerede – Vaskenødder:

Den mest naturlige måde at vaske tøj på er ved brug af vaskenødder. Skallerne fra de såkaldte sæbenødder indeholder saponine, som er et naturligt sæbestof. Skallerne puttes i en lille vaskepose, som lægges i vaskemaskinen sammen med tøjet, hvorved det med naturlige stoffer vasker rent. Sæbeskallerne er fri for den betydelige mængde kemikalier, som mange af nutidens vaskemidler indeholder, og kan anvendes til alle temperaturer, og til alle former for tøj – inklusive silke og uld. Det er et perfekt vaskemiddel til sart hud (nerodermitis, eksem, tør og skallet hud) samt til miljøbevidste hjem. Sæbeskallerne er duftneutrale – men ønsker man en svag duft i det vaskede tøj, kan man tilsætte æterisk olie i skyllekammeret, eller eddike for at blødgøre. Anvendelse: 4-5 halve skaller (6-8 halve skaller ved særdeles hårdt vand) lægges i bomuldsposer, som lukkes med en knude og derefter placeres blandt vasketøjet. Ved lave temperaturer kan skallerne genanvendes – ellers kasseres de (ud i komposten!), og bomuldsposen genbruges ved næste vask. En stor pose med 1 kg skaller rækker til mere end 100 vaske og udgør dermed et billigt vaskemiddel i forhold til traditionelle vaskemidler.

Jeg fandt nødderne på denne hjemmeside http://www.koogko.dk/shop/vaskenoedder-saebenoedder-713p.html hvor prisen er 119 kr. for 1 kg og fragt er gratis.

Min veninde har brugt vaskenødder i et år og er meget tilfreds med resultatet.

Vaskenodder