Økologi er sundere!

Så er der endelig evidens for hvad jeg har proklameret i længe. Et stort studie publiceret i British Journal of Nutrition, slår fast at økologiske afgrøder har et højere indhold af antioxidanter, lavere indhold af det skadelige stof cadmium, og indeholder væsentligt færre rester af pesticider end konventionelt dyrkede afgrøder. Studiet er baseret på et review af 343 rapporter.

Læs hele rapporten her: http://journals.cambridge.org/action/displayAbstract?aid=9325471&fileId=S0007114514001366

Så nu er der ingen undskyldning for ikke at støtte det økologiske landbrug. Jeg køber selv ALT økologisk igennem Aarstiderne, de har de mest fantastiske måltidskasser med ingredienser og opskrifter tilpasset til 1, 2 eller 4 personer. Jeg bruger deres app til at bestille ekstra varer eller lave afbestillinger – det er super nemt! Udover at man ikke skal bekymre sig om indkøb og planlægning af hvad menuen skal stå på, så indeholder opskrifterne fra Aarstiderne rigtigt mange grøntsager (økologiske 🙂 så man faktisk ender med blive sundere, samtidig med at det hele bliver lettere. Og ja, man undgår også madspild fordi man får præcis den mængde man skal bruge, og ikke er nødsaget til at købe store bundter/partier.

Hvad siger i så! 😉

Se mere på: http://www.aarstiderne.com/MaaltidsKasser

Skærmbillede 2014-11-05 kl. 15.11.36

Har du tænkt over hvilke stoffer din tandpasta indeholder?

Indeholder din tandpasta miljøbelastende stoffer, parfume, hormonforstyrrende stoffer eller endnu værre triclosan?

Tandpastaer på markedet indeholder mange forskellige indholdsstoffer. Nogle af dem kan desværre være problematiske for miljøet eller sin sundhed. Efter brug bliver tandpastaen sendt ud gennem håndvasken og videre til rensningsanlægget, men Ikke alle kemiske stoffer kan fjernes, når spildevandet renses. I det lange løb kan din tandpasta måske belaste dyr eller planter i vandmiljøet.

Det bakteriedræbende stof triclosan belaster miljøet og er mistænkt for at være hormonforstyrrende. Der har tidligere været fokus på at undgå det i tandpasta. Du kan dog stadigvæk støde på stoffet, når du læser indholdsdeklarationer på tandpastaer igennem.

Du kan evt. læse mere om hvordan triclosan i tandpasta og solcreme kan påvirke sædcellers gps system her: http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2014/05/12/0512061233.htm

Nogle tandpastaer er udstyret med det nordiske miljømærke Svanen. Mærket stiller krav til indholdet af stoffer, som kan belaste miljø og sundhed. Og det kræves, at produktet har en god kvalitet sammenlignet med andre tandpastaer. Med svanen undgår du CMR-stofferne, samt stoffer, som er mistænkt for at være hormonforstyrrende. Mærket garanterer også, at der ikke er triclosan i tuben.

Nedenfor har jeg samlet de tandpastaer som hverken indeholder miljøbelastende stoffer, hormonforstyrrende stoffer eller andre allergifremkaldende stoffer og parfume.

image_mini image_mini image_mini image_mini image_mini image_mini

Læs evt. selv mere om undersøgelsen her: http://www.forbrugerkemi.dk/kemi-i-din-hverdag/personlig-pleje/tandpleje/tandpasta/Tandpasta-til-hele-familien-2012/testresultater

Der har i tiden løb været meget snak om stoffet florid, også kaldt fluor stoffer, som findes i din tandpasta. Stoffet er giftigt i store mængder og har været brugt som rottegift. Men da indholdet i vores tandpasta er minimalt, skal du spise 6,5 tuper tandpasta for at være i livsfare. Ifølge nedenstående artikel er det veldokumenteret at fluor er effektivt mod huller, og der findes ikke nogen dokumenteret negativ effekt for, at den lille mængde fluor som findes i vores tandpasta, er farlig.

http://videnskab.dk/sporg-videnskaben/er-fluor-i-tandpasta-farligt

Den Interesserede:

Gå efter svanemærkede tandpastaer så du undgår hormonforstyrrende og miljøbelastende stoffer.

Den Motiverede:

  • Tandbørstning uden tandpasta kan godt fjerne madrester og bakterie­belægninger.
  • Tandsten kan ikke fjernes med selv det mest effektive slibemiddel. Til gengæld giver tandpasta med et højt indhold af slibemiddel (whitening tandpasta) øget risiko for slibeskader, så det kan ikke anbefales til daglig brug.
  • Undgå tandbørstning lige efter indtagelse af sure produkter som juice og sodavand, da det øger risikoen for syreskader.
  • Børn op til 9-årsalderen skal bruge en begrænset mængde tandpasta svarende til børnenes lillefingernegl pr. dag da fluoren i tandpastaen kan give fluorose, og skade de tænder som endnu ikke er vokset frem.  Altså en halv lillefingernegl 2 gange dagligt.

Den Dedikerede: 

Hvis du er villig til at gå hele vejen kan du lave din egen tandpasta og dermed undgå allergifremkaldende aromastoffer som er i næsten alle tandpastaer.

Opskrift:

3-4 spsk. – kokosolie med top
1 tsk – natron (natriumbicarbonat)
20-30 dråber – æteriske pebermyntedråber (IKKE ekstrakt fra supermarked!)

Læs evt. mere om de positive erfaringer mange har haft med den hjemmelavede tandpasta her:

http://ekstrabladet.dk/nationen/article4993814.ece

http://www.krigerkost.dk/blog/ernaeringsrad/lav-din-egen-tandpasta/

Personligt har jeg selv skiftet min whitening tandpasta fra Colgate ud med den svanemærkede classic udgave fra Zendium (bedst i test, TÆNK), da jeg fandt ud af at slibemidlet kan skade mit tandkød. Det tager noget tid at vende sig til at Zendium tandpastaen ikke skummer, men efter noget tid tænker jeg faktisk ikke over det mere. Nu hvor jeg har læst lidt på fluor stoffer som er giftige, og som man skal være påpasselig med i forhold til sine børn, er jeg MEGET motiveret over for at give den hjemmelavede udgave et forsøg.

Hvad er jeres erfaringer og hvilken tandpasta bruger i?

Håber dette indlæg var nyttigt 🙂 Rigtig god weekend!

Fakta om økologiske mærker

Der er mange mærker inden for økologisk kosmetik og de kan være svære at gennemskue. Få styr på mærkerne her:

Ecocert

Privat fransk certificerings- og kontrolorganisation.

Ecocert findes i to udgaver: en naturlig og en økologisk. For begge skal 95 procent af ingredienserne være naturlige, og i den økologiske udgave skal 10 procent af det totale indhold med vand være økologisk.

Den præcise andel af naturlige og økologiske ingredienser skal angives på pakken. Organisationen står for kontrol af produkter og produktion.

CosmeBio

Fransk brancheforening, der stiller de samme krav som Ecocert, der også tager sig af kontrollen af mærkningsordningen. CosmeBio sidder typisk som et ekstra mærke på Ecocert-produkter.

BDIH

Den tyske naturkosmetikbranches mærke. Ingredienserne skal være naturlige, men der er ikke et krav om økologi, og man kan ikke nødvendigvis se, hvor meget økologi der er i.

Virksomhederne skal selv dokumentere, at deres produkter lever op til retningslinjerne for mærket. BDIH laver ikke kontrol af produkterne.

The Soil Association

Privat engelsk kontrol- og certificeringsorganisation. Tillader forskellige betegnelser på produkterne, afhængig af graden af økologi.

Hvis der står økologisk, skal mindst 95 procent af ingredienserne uden vand være økologiske. Hvis indholdet er mellem 70 og 95 procent økologiske råvarer, skal det præcise økologiske indhold uden vand angives i procent.

The Soil Association står for kontrol og certificering af produkter.

USDA

Står for United States Department of Agriculture og er det amerikanske statslige økologimærke. Forskellige betegnelser afhængig af graden af økologi.

Økologikravet til betegnelserne er de samme som hos The Soil Association.

NATURE

Tysk økologi- og naturmærke udarbejdet af en europæisk gruppe af producenter af naturkosmetik.

Der er tre kategorier:
En stjerne (naturlig), to stjerner (70 procent af ingredienserne skal være økologiske eller være samlet ind i naturen), tre stjerner (95 procent af ingredienserne skal være økologiske eller være samlet ind i naturen).

Ingen krav for det totale indhold af økologi. Organisationen står for kontrol af produkter og produktion.

COSMOS 

Fem europæiske certificeringsvirksomheder, blandt andre BDIH og Ecocert, har udviklet fælles krav til natur- og økologisk kosmetik. Mærket er så nyt, at det endnu ikke findes på nogle produkter.

 Skærmbillede 2014-09-28 kl. 20.26.21

 

Hvordan vasker du tøj?

Hvad skal man kigge efter hvis man gerne vil købe vaskemiddel som hverken er skadeligt for en selv eller miljøet? Det vil jeg gerne give dig svar på her i mit første blogindlæg, da vores tøj og sengetøj konstant er i tæt forbindelse med huden og har stor påvirkning på miljøet.

 

Den hurtige:

Den billigste mest miljøbeviste tøjvask opnås ved brug af vaskenødder som kan købes på nettet. Ellers er det vigtigt at gå efter svanemærkede eller blomstermærkede vaskemidler, da der stilles skrappere krav til disse i forhold til almindelige vaskemidler. Doser vaskepulveret, da det belaster miljøet hvis du overdoserer vaskemidlet når du vasker tøj. Det øger også risikoen for sæberester, der kan irritere huden. Brug vaskemiddel I pulverform I stedet for flydende vaskemiddel da de indeholder flere konserveringsmidler.

Skyllemiddel bør undgås helt, da det indeholder parfume og er skadeligt for miljøet. I stedet kan man tilsætte æterisk olie for duft eller eddike for blødere tøj i skyllekammeret. Tør dit tøj uden for eller på et tørrestativ da unødig brug af tørretumbler er dårligt for miljøet og din elregning.

Den interesserede – 6 hurtige råd:

  • Vask ved lavest mulig temperatur.
  • Fyld altid maskinen helt.
  • Dosér i forhold til vandets hårdhedsgrad og hvor beskidt tøjet er, og følg anvisningerne.
  • Ved allergi over for husstøv vaskes sengetøj altid ved 60 °C. Vask ved 60 °C i tilfælde af smitsomme sygdomme.
  • Brug ikke skyllemiddel
  • Tør dit tøj uden for eller på tørrestativ, da unødig brug af tørretumbler er dårligt for miljøet og din elregning.

Den motiverede – Svanemærket, Blomsten og Den Blå Krans:

Både Svanen og Blomsten stiller skrappere krav end loven i forhold til, hvad vaskemidler må indeholde af kemiske stoffer. Stoffer, som er klassificeret kræftfremkaldende, mutagene eller skadelige for reproduktionen, må f.eks. ikke være indeholdt i de miljømærkede produkter. Den blå krans viser, at foreningen Astma-Allergi Danmark har vurderet koncentrationen af indholdsstofferne i forhold til risiko for allergi. Vaskemidlerne med den blå krans må ikke indeholde ”unødvendige” indholdsstoffer, som f.eks. farvestoffer og parfume. Mærket Grøn Balance klarer sig dårligst i test ifølge TÆNK så undgå det.  Jeg har selv haft de bedste erfaringer med Irmas vaskepulver som fås i vasketabs, og er derfor nemme at dosere.

Læs mere om dette: http://www.forbrugerkemi.dk/kemi-i-din-hverdag/hjemmet/rengoring/tojvask/vaskemiddel/fakta-om-vaskemiddel

ProductDetail184261.jpg

Den Dedikerede – Vaskenødder:

Den mest naturlige måde at vaske tøj på er ved brug af vaskenødder. Skallerne fra de såkaldte sæbenødder indeholder saponine, som er et naturligt sæbestof. Skallerne puttes i en lille vaskepose, som lægges i vaskemaskinen sammen med tøjet, hvorved det med naturlige stoffer vasker rent. Sæbeskallerne er fri for den betydelige mængde kemikalier, som mange af nutidens vaskemidler indeholder, og kan anvendes til alle temperaturer, og til alle former for tøj – inklusive silke og uld. Det er et perfekt vaskemiddel til sart hud (nerodermitis, eksem, tør og skallet hud) samt til miljøbevidste hjem. Sæbeskallerne er duftneutrale – men ønsker man en svag duft i det vaskede tøj, kan man tilsætte æterisk olie i skyllekammeret, eller eddike for at blødgøre. Anvendelse: 4-5 halve skaller (6-8 halve skaller ved særdeles hårdt vand) lægges i bomuldsposer, som lukkes med en knude og derefter placeres blandt vasketøjet. Ved lave temperaturer kan skallerne genanvendes – ellers kasseres de (ud i komposten!), og bomuldsposen genbruges ved næste vask. En stor pose med 1 kg skaller rækker til mere end 100 vaske og udgør dermed et billigt vaskemiddel i forhold til traditionelle vaskemidler.

Jeg fandt nødderne på denne hjemmeside http://www.koogko.dk/shop/vaskenoedder-saebenoedder-713p.html hvor prisen er 119 kr. for 1 kg og fragt er gratis.

Min veninde har brugt vaskenødder i et år og er meget tilfreds med resultatet.

Vaskenodder