Tjenesterne Uber, Airbnb og Instacart er alle eksempler på det voksende, globale fænomen deleøkonomi.
Der findes forskellige definitioner af deleøkonomi, men groft sagt handler det om, at privatpersoner deler, lejer og køber ting og tjenesteydelser med og af hinanden uden om de traditionelle, kommercielle aktører.
Revisionsfirmaet PwC forudser – med en temmelig bred definition – at deleøkonomi på verdensplan vil udgøre 2040 milliarder kroner i 2025 – mod 91 milliarder i dag.
Skal du giftes har du også mulighed for at gøre brug af deleøkonomi-konceptet, og købe en brugt kjole i en second-hand forretning som VintageGirl. De sælger alle deres kjoler med 40% rabat, så du sparer penge på kjolekøbet samtidig med at du gør et bæredygtigt køb.
Flere medier fokuserer i stigende grad på de problematiske fluorstoffer, som bruges til at imprægnere fødevareemballage og vinterovertøj. Men hvad er problemet med de omdiskuterede fluorstoffer? Vidste du for eksempel at fluorstoffer er mistænkt for at påvirke fosterdannelse, hvornår børn kommer i puberteten og vores evne til at få børn. Desuden mistænkes stofferne for at kunne fremkalde visse former for kræft og skabe misdannede kønsorganer. Et andet område er fedme, hvor man også mistænker de hormonforstyrrende stoffer for at have indflydelse.
Er det et problem?
De er smarte og gør vores hverdag nemmere, og så findes de i rigtig mange af de forbrugerprodukter, som vi er i daglig kontakt med. Fluorstofferne sørger nemlig for at pander, møbler og tøj kan afvise vand, fedt og snavs, og at pap og papir kan bruges, når man pakker mad ind. Men stofferne forbindes med negative effekter på både vores sundhed og miljøet. Forskerne er især bekymrede over mistanken om, at stofferne kan virke hormonforstyrrende, fordi de bruges i så mange forskellige produkter og kan findes overalt.
Smarte stoffer afskyr vand, fedt og snavs
Fedtstoffer fra mad vil normalt kunne trænge ind i pap og papir. Men materialerne kan få en fedttæt overflade, hvis de behandles med de praktiske fluorstoffer. Forskning viser, at stofferne findes i rigtig meget fødevareemballage af papir og pap, og at de kan vandre over i maden. Visse former for bage- og madpakkepapir er også behandlet med fluor for at gøre det fedttæt. Vil du gerne undgå stofferne, kan du eksempelvis gå efter svanemærket papir i køkkenet.
Udover fedt skyr stofferne også vand. Overtøj, sko og andre tekstiler kan derfor imprægneres med fluorstoffer – så kommer regnen ikke igennem. Det er også disse stoffer, som giver slip-let pander og gryder deres funktion.
Giver problemer både for miljø og sundhed
Fluorstofferne er svære at nedbryde og ophobes derfor i dyr, planter og mennesker. Det vil sige, at vi konstant bliver udsat for stofferne. Senest er de sat i forbindelse med udviklingen af brystkræft. Men stofferne er også mistænkt for eksmpelvis at nedsætte mænds sædkvalitet og kvinders frugtbarhed samt at øge kolesterolniveauet i blodet. Hvis du gerne vil have et overblik over al den nyeste viden om fluorstofferne, kan du klikke ind på forbrugerkemi.dk
Det kan du gøre
Vil du gerne formindske din udsættelse for fluorstoffer, kan du:
bruge svanemærket mad- og bagepapir, da det er uden fluorforbindelser. (Jeg har været samtlige butikker igennem og har ikke kunne finde svanemærket husholdningsfilm og stanniol, og det tyder på at man ikke kan producere disse uden fluorstoffer. Jeg har skrevet en mail til COOP og afventer svar).
spise mindre fastfood, da det kan være pakket ind i papir og pap, som er behandlet med stofferne. (Fundet i pizzabakker, pomfritpapiret fra BurgerKing, papirsposerne fra Snackfoods Mikropop Øko og papirposerne fra 7-Eleven).
undgå engangsemballage, som har lang kontakttid med fødevarer, ellser osm skal varmes op sammen med fødevaren. Ikke al engangsemballage er behandlet med fluorstoffer, men det er ikke til at se, hvad der – og hvad der ikke er. (Undgå at pakke madrester ind i alufolie eller husholdningsfilm, brug i stedet opbevaringsdåser uden fluorstoffer).
undgå at spise popkorn, som poppes i mikrobølgeovn. En undersøgelse fra 2008 viste, at nogle mikroovns-popkorn indehold fluorstoffer.
vælge regntøj og overtøj uden fluorstoffer. Spørg forhandleren, importøren eller producenten.
vælge et imprægneringsmiddel uden fluorstoffer, f.eks. et som er baseret på en blanding af voks og paraffin.
Man hører tit at plastikflasker kan indeholde hormonforstyrrende ftalater som bruges til at blødgøre plasten, flaskerne er lavet af. Bliv klogere på vandflasker og hormonforstyrrende stoffer her:
Fakta
Flasker lavet af polycarbonat kan f.eks. frigive bisphenol A, som har været meget omtalt i forbindelse med sutteflasker. Der er dog ingen bisphenol A i vandflasker, men de kan frigive ftalater og dermed være hormonforstyrrende. På Plast.dk skriver de dog at det er helt sikkert at drikke vand af PET flasker da de ikke indeholder ftalater, men nedenstående undersøgelse fra Forbrugerkemi.dk peger i en anden retning.
To tyske undersøgelser giver mistanke til, at plastflasker, der er lavet af PET, frigiver østrogene stoffer til vandet. Men de beviser det ikke endegyldigt, og derfor skal der flere undersøgelser til. Forskerne har sammenlignet vand på glas- og plastflaske, som kommer fra den samme kilde. Resultaterne viser, at vandet i plastflaskerne har højere østrogen aktivitet end vandet i glasflaskerne. Det tyder derfor på, at plastemballagen bidrager til vandets østrogene aktivitet.
Østrogen er det kvindelige kønshormon. Når vi udsættes for østrogener på forkerte tidspunkter, kan vores hormoner komme ud af balance. Bekymringen er dog størst for fostre, børn og gravide, da voksne er mere robuste overfor små ændringer. Når vand har svag østrogen aktivitet, betyder det, at det kan bidrage med hormonforstyrrende effekter sammen med alle de andre stoffer, vi udsættes for.
Genopfyldning
Almindelige PET-flasker er ikke beregnet til at blive genfyldt og genbrugt. Dette skyldes primært hensynet til hygiejnen og dermed din sikkerhed og sundhed. Har du behov for at kunne genfylde din vandflaske bør du købe en særlig flaske beregnet til genfyldning. På nedenstående link kan du se en liste med drikkedunke fri for ftalater, PVC, bisphenol A og polyfluorerede stoffer: http://www.forbrugerkemi.dk/kemi-i-din-hverdag/born-og-babyer/skolestart/Skolestart-uden-visse-problematiske-stoffer/drikkedunke-uden-visse-problematiske-stoffer-liste-over-gode-valg-2013/drikkedunke-uden-visse-problematiske-stoffer-liste-over-gode-valg-2013
Det kan du selv gøre
Hvis du ønsker at være ekstra forsigtig og nedsætte din udsættelse for hormonforstyrrende stoffer, når du drikker vand, kan du:
Drikke vand fra hanen.
Drikke vand fra glasflaske frem for plastflaske, da plastflaskerne i undersøgelsen havde højere østrogen aktivitet.
Drikke vand fra plastflaske, hvor der ikke står 01, 03 eller 07 i trekanten dannet af tre pile. De tre numre står for henholdsvis PET, PVC og polycarbonat. 07 inkluderer dog også andre plastik former, som måske ikke er et problem.
Personligt har jeg selv købt denne vandflaske fra Eva Solo i Imerco til 179,- kr. men kan se at man kan få den til 149,- kr. på Trendtorvet, der tillægges dog fragt:
Der er mange mærker inden for økologisk kosmetik og de kan være svære at gennemskue. Få styr på mærkerne her:
Ecocert
Privat fransk certificerings- og kontrolorganisation.
Ecocert findes i to udgaver: en naturlig og en økologisk. For begge skal 95 procent af ingredienserne være naturlige, og i den økologiske udgave skal 10 procent af det totale indhold med vand være økologisk.
Den præcise andel af naturlige og økologiske ingredienser skal angives på pakken. Organisationen står for kontrol af produkter og produktion.
CosmeBio
Fransk brancheforening, der stiller de samme krav som Ecocert, der også tager sig af kontrollen af mærkningsordningen. CosmeBio sidder typisk som et ekstra mærke på Ecocert-produkter.
BDIH
Den tyske naturkosmetikbranches mærke. Ingredienserne skal være naturlige, men der er ikke et krav om økologi, og man kan ikke nødvendigvis se, hvor meget økologi der er i.
Virksomhederne skal selv dokumentere, at deres produkter lever op til retningslinjerne for mærket. BDIH laver ikke kontrol af produkterne.
The Soil Association
Privat engelsk kontrol- og certificeringsorganisation. Tillader forskellige betegnelser på produkterne, afhængig af graden af økologi.
Hvis der står økologisk, skal mindst 95 procent af ingredienserne uden vand være økologiske. Hvis indholdet er mellem 70 og 95 procent økologiske råvarer, skal det præcise økologiske indhold uden vand angives i procent.
The Soil Association står for kontrol og certificering af produkter.
USDA
Står for United States Department of Agriculture og er det amerikanske statslige økologimærke. Forskellige betegnelser afhængig af graden af økologi.
Økologikravet til betegnelserne er de samme som hos The Soil Association.
NATURE
Tysk økologi- og naturmærke udarbejdet af en europæisk gruppe af producenter af naturkosmetik.
Der er tre kategorier:
En stjerne (naturlig), to stjerner (70 procent af ingredienserne skal være økologiske eller være samlet ind i naturen), tre stjerner (95 procent af ingredienserne skal være økologiske eller være samlet ind i naturen).
Ingen krav for det totale indhold af økologi. Organisationen står for kontrol af produkter og produktion.
COSMOS
Fem europæiske certificeringsvirksomheder, blandt andre BDIH og Ecocert, har udviklet fælles krav til natur- og økologisk kosmetik. Mærket er så nyt, at det endnu ikke findes på nogle produkter.
